Slid

Præcist som vi slider på resten af vores krop livet igennem, slider vi også på vores tænder. Hvordan du minimerer sliddet, afhænger af, om det skyldes syre eller det, der hedder mekanisk slid.

Desværre er det et voksende problem, at vi danskere generelt udsætter vores tænder for alt for meget syre. Årsag: Vi drikker flere og flere læskedrikke. Som tandlæger genopbygger vi derfor fx fortænder med plastik eller porcelæn, fordi de er begyndt at smuldre på grund af for meget syre. I andre tilfælde forandrer biddet sig, når tænderne smuldrer – og det kræver en større behandling.

Vores bedste råd er: Skær ned på læskedrikkene, drik vand og vær grundig, når du børster tænder.

Skærer du tænder, bider du skævt eller for hårdt sammen, slider du mekanisk på dine tænder. Årsag og symptomer kan være forskellige, og det samme gælder derfor råd og behandling – og måske skal der blot en bideskinne til!

 

 

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for rådgivning omkring slid på dine tænder.

Bestil tid!